Frihedstænkning hos N.F.S. Grundtvig
Resumé
Specialeafhandlingen undersøger Grundtvigs frihedstænkning på områder, der er relevant for kirke, skole og samfund. Afhandlingen påviser sammenhængen mellem den engelsk inspirerede liberalisme, udviklingen i Grundtvigs frihedssyn og hans generelle politiske ståsted. På denne baggrund gengives de virkninger af Grundtvigs tænkning og ståsted, som viste sig for udvalgte kirkepolitiske love i Grundtvigs samtid. Det gælder lov om sognebåndsløsning i 1855 og lov om valgmenigheder i 1868. Afhandlingen inddrager hovedsynspunkter fra debatterne om disse love i Folketinget og Landstinget.