Frygt og Bæven - Om det eksegetisk holdbare og udfordrende i Søren Kierkegaards brug af beretningen i Genesis 22

Resumé

Skriftet Frygt og Bæven er skrevet af Johannes de Silentio, et af Søren Kierkegaards mange pseudonymer. Det er udgivet i 1843 og tager Abrahams ofring af Isak op til kontroversteologisk behandling, for at finde nogle afgørende karakteristika for, hvad tro er. Det afgørende er uendelighedens/troens dobbeltbevægelse, som Abraham gør. Abraham elsker Isak og gribes af angst, men må resignere, da Gud har befalet, at han skal ofre Isak. Abraham elsker også Gud og adlyder Gud absolut. Gennem troen får Abraham Isak tilbage. Johannes de Silentio mener, at enhver troende gør troens dobbeltbevægelse i det indre menneske. At elske Gud er det absolutte, og at elske medmennesket er det relative, som får sit udtryk fra det absolutte. Artiklen rummer perspektiveringer til det absurde i at ofre sit eget barn, som ses i æresdrab, til Georg Brandes kritik af Frygt og Bæven og til Søren Kierkegaards notat Ny ”Frygt og Bæven” fra 1853, hvor han foretager en grænsedragning mellem jødedom og kristendom.